Gå til indhold

Nationalt ledelsesprogram

Det nationale ledelsesprogram i sundhedsvæsenet

Det nationale ledelsesprogram i sundhedsvæsenet er et af delelementerne i Det nationale kvalitetsprogram og skal klæde ledere i sundhedsvæsenet på til at stå for og lede dette kulturskifte. I perioden 2017 til marts 2021 har i alt fire hold været igennem første version af det nationale ledelsesprogram. Selve programmet har været eksekveret af et konsortium bestående af Implement Consulting Group & LEAD – enter next level.

Parterne bag programmet har i forsommeren 2021 valgt at nedsætte en tværsektoriel gruppe, der i løbet af det næste år skal udvikle en opdateret version af ledelsesprogrammet.

Formålet med næste version af programmet er fortsat at give ledere i sundhedsvæsenet kompetencer til at omsætte visionerne i det nationale kvalitetsprogram til det daglige arbejde i praksis. Programmet vil derfor arbejde med ledelse af kultur, struktur og organisation. Ligesom der vil blive lagt vægt på at udbrede et fælles sprog og en fælles tilgang på tværs af sektorer til, hvordan man arbejder med kvalitet i sundhedsvæsenet – og herunder skabe forbindelse mellem det lokale, regionale og nationale ledelsesarbejde af kvalitet. Ledelsesprogrammet skal klæde lederne på til at udbrede det lokale arbejde med dataunderstøttede kvalitetsforbedringer og at arbejde med kvalitet på tværs af afdelinger og sektorer. Det gælder både udbredelse af dataunderstøttede forbedringsmetoder, metoder til systematisk inddragelse af patienter og pårørende og metoder til at skabe sammenhængende patientforløb